TOBS-møder på Munkensdam Plejehjem
På Munkensdam Plejehjem sikrer de systematiske observationer af beboerne ved at afholde daglige TOBS-møder, hvor beboernes fysiske og psykiske helbredstilstand gennemgås. Alle medarbejdere kommer med input for at sikre et fyldestgørende billede af beboerne. TOBS-møderne er samtidig med til at sikre grundig og ensartet dokumentation, som både er nem at skrive ind og genfinde i dokumentationssystemet. Læs mere her.
Teamorganisering på arbejdsmarkedsområdet
I 2019 satte arbejdsmarkedsområdet fokus på, hvordan medarbejderne kan møde borgerne med udgangspunkt i deres situation, ressourcer og muligheder. Man begyndte at lave faste teams til den enkelte borger, hvor de nødvendige kompetencer og fagligheder er til stede. Se filmen med Sasha, som efter lang ledighed fik et fast team af medarbejdere omkring sig. Det tværfaglige fokus gav pote, og Sasha er i dag i arbejde. Se filmen her.
Når Selvværd og Sammenhæng ligger på rygraden…
Så er det en smal sag at fortælle Statsministeren om det. Netop det skulle personalet på Kirsebærhaven, da Statsministeren kom på besøg for at se og mærke dagligdagen. Opgaven var hurtigt løst, fordi Selvværd og Sammenhæng lever i personalet. Statsministeren talte med medarbejdere og pårørende, og hun drak kaffe med to beboere, som fortalte om deres hverdag, så hun kunne se, hvordan Selvværd og Sammenhæng præger dagligdagen.
Sammenhæng på tværs
Vi skal sikre sammenhæng i borgens forløb, når det går på tværs af områder. Det gjorde ergoterapeut Trine Birk, medarbejdere fra DRK og hjemmehjælpen, da en borger havde brug for hjælp fra alle tre områder. DRK sikrede en god overlevering til Trine, da hun startede træningsforløb med borgeren efter en indlæggelse på DRK, og hjemmehjælperne sørger for at holde borgeren til ilden med sin træning i hverdagen. Læs historien her.
Se hvem jeg er
Selvværd og Sammenhæng i alt, hvad du siger og gør – og alt hvad du synger. I hvert fald hvis man er Nanna Højgård Due Noer. Da Nanna var sygeplejerske på Døgnrehabilitering Kolding, skrev hun nemlig sangen 'Se hvem jeg er', som er stærkt inspireret af Selvværd og Sammenhæng. Sangen handler om at møde mennesker, hvor de er. Lyt til sangen her.