Transparent

Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum

Når et menneske har brug for hjælp, møder vi borgeren ligeværdigt, og sammen udforsker vi borgerens drømme og ønsker. Borgeren er ekspert i sit eget liv, og vi møder borgeren med tillid og nysgerrighed. Vi tager udgangspunkt i menneskets styrker og ressourcer, og den viden bruger vi til at hjælpe borgeren med at mestre hverdagen og realisere sine drømme.

Når et menneske har brug for hjælp, skal borgeren møde en kommune, der forholder sig til menneskets samlede ønsker og behov for hjælp, uanset at støtten gives fra forskellige forvaltninger og fagområder. Vi opfatter det som vores opgave at skabe en sammenhængende støtte til borgeren, og derfor tager vi ansvar for helheden sammen. Vi har derfor fokus på at inddrage både interne og eksterne samarbejdspartere så tidligt som muligt, så borgeren oplever os som én medspiller.

Når vi har forstået borgerens ønsker og behov, bruger vi vores faglighed til sammen med borgeren at designe en hjælp og støtte til borgeren, der opleves som meningsfuld. Vi laver en plan sammen med borgeren, der sikrer, at borgeren lykkes med at skabe den ønskede forandring i sit liv. Vi inddrager borgerens netværk og finder løsninger, der er fagligt og ressourcemæssigt bæredygtige. Vi har fokus på, at vores løsninger skal bidrage til borgerens udvikling og inklusion i samfundet. Sammen med borgeren følger vi aktivt op i forhold til at sikre, at hjælpen løbende tilpasses borgerens behov.

Lena gade (billede)

Vil du vide mere?

Lena Gade
lenga@kolding.dk
79 79 61 45