Transparent
Ligevægt: Billede

Voksne og Ligevægt

Et tilbud til borgere, der oplever udfordringer med mad, krop og vægt, som udvikles i fællesskab mellem borgere og fagpersoner.

Hvad er Ligevægt?

Ligevægt er et tilbud til borgere og kommunalt ansatte medarbejdere i Kolding Kommune, der oplever udfordringer med mad, krop og vægt.

I Ligevægt fjerner vi fokus fra vægten og arbejder med den enkeltes trivsel. Vi arbejder med at bliver klogere på, hvorfor vi hver især tænker og handler, som vi gør, og hvorfor det med mad, krop og vægt kan være vanskeligt. Vi stifter bekendtskab med forskellige redskaber, der kan gøre det muligt at skabe forandring, så udfordringerne med mad, krop og vægt mindskes og bliver nemmere at håndtere.

Ligevægt er et sted i sundhedssystemet, hvor man bliver mødt med åbenhed og nærvær. De er interesseret i én eneste ting - hvad der sker i mit hoved. En dybtfølt interesse i, hvordan man har det. I den ideelle verden fik alle tilbudt Ligevægt, så de kunne blive klogere på sig selv.

Deltager på Ligevægt - afsluttende samtale

Ligevægt er et fællesskab med borgerne

Ligevægt udvikles i fællesskab med borgerne. Tilbuddet skal give mening for det enkelte hold og den enkelte deltager. Derfor tilpasses forløbet kontinuerligt i dialog med deltagerne, således at undervisningen opleves nærværende, relevant og meningsfuldt.

Deltagerne fortæller

Jeg tænker mere, hvad kan jeg gøre end, hvad skal jeg gøre. Mine valg er anderledes og mere bevidste. Det har givet mig mere overskud og færre restriktioner. Før gjorde jeg ting af pligt. Jeg har fået en større forståelse for mig selv. Jeg kan zoome ud og se det fra en anden vinkel. Nogle gange er det ubevidst. Der er opstået en mulighed for, at jeg også kan stoppe op og se tankerne udefra. Jeg styrer mit eget skib lidt mere. Har mere ballast. Meget af tiden får jeg placeret mig selv ved roret. Jeg har taget lidt af magten over mit eget liv tilbage.

Deltager på Ligevægt - afsluttende samtale

Livet er blevet lettere. Jeg er begyndt at komme mere ud til forskellige arrangementer, begyndt at gå til sang, begyndt at gå ture hver dag, også når det regner. Jeg er blevet bedre til at sige fra, og jeg er blevet bedre til at mærke efter hvad der giver energi, og hvad der tager energi. Jeg er blevet bedre til at sige pyt og acceptere, at alt ikke behøver at være perfekt.

Deltager på Ligevægt - ni måneder efter afslutning

I videoen nedenfor kan du høre to tidligere deltagere på Ligevægt fortælle om deres oplevelser med forløbet.

Vil du vide mere?

Heidi Amstrup Olesen
heam@kolding.dk
79 79 68 55