Transparent
Værktøj til Ledelse ud af boksen

Visualiseringskonkurrence

Som led i at styrke den fælles forståelse af Selvværd og Sammenhæng blev der afholdt en visualiseringskonkurrence i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

Selvværd og Sammenhæng illustreret

Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør. Det er mantraet bag paradigmeskiftet i måden medarbejderne i Kolding Kommune tilgår borgerne på. Men hvad gemmer sig egentlig bag disse ord?

Det forsøgte flere medarbejdere i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at udtrykke gennem bl.a. billeder, illustrationer og sange. Der kom rigtig mange flotte bidrag til konkurrencen, som alle vidnede om et stort engagement og kreativitet i hele organisationen.

Vindertegningen

Men som bekendt kan der jo kun være en vinder, og det var op til en jury bestående af repræsentanter fra MED-organisationen, medarbejdere og ledere at finde det bidrag, som på bedst mulig vis indkapsler tankerne bag Selvværd og Sammenhæng.

Juryen valgte tegningen ”Gærdet”, som er udført i samarbejde mellem en borger og en medarbejder fra Marielund.

Værktøj til Ledelse ud af boksen

På fineste vis illustrerer tegningen også 1-2-3-modellen.

1) Forstå borgeren
Tag afsæt i Borgerens Centrum og vær nysgerrig.

2) Skab mening sammen med borgeren
Borgeren skaber løsninger i samarbejde med kommunen.

3) Gør det muligt
Medarbejderen gør det muligt og deler de gode løsninger med andre, som kan få glæde af budskabet.

Dette er et billede på bare én barriere, der kan være mange af i livet. Billedet viser, hvordan man på forskellige måder kan komme til samme sted (nå sit mål), selvom plankeværket kan virke uoverstigeligt. Nogle kæmper sig selv op ved at lære klatreteknik, mens andre skal have lidt hjælp som f.eks. en stige eller en hånd. Den der hjælper med klatreteknikken eller en støttende hånd er ikke nødvendigvis en medarbejder, det kan være fra netværket eller familien. Nogle har brug for meget hjælp – de kan få hjælp af fagprofessionelle, så de også kan komme over plankeværket (og nå deres mål). Her illustrereret ved den fagprofessionelle, der på betjener liften.

Jurymedlem