Viljestyrke og intensiv træning gav Susan hverdagen tilbage
Over tre år oplevede Susan et voldsomt tiltagende funktionstab. Hun kæmpede med smerter i benet og måtte til sidst bruge en kørestol for at komme rundt. Smerterne overtog hendes hverdag i en grad, hvor selv de mest almindelige opgaver blev uoverkommelige:
”Til sidst kunne jeg ikke engang lave mad. Jeg blev så tynd og afkræftet,” forklarer Susan.
Hun blev indlagt på Kolding Sygehus, men her vidste de ikke, hvordan de kunne hjælpe hende med at genvinde førligheden. I stedet blev det foreslået, at hun skulle hjem til en hverdag med hjælp, plejeseng og bækkenstol i stuen. En tanke, der var helt ubærlig:
”Jeg har to børn på 14 og 10 år. De skal ikke bo i et hjem, hvor der står en plejeseng i stuen. Det var ikke en mulighed. Det var det simpelthen ikke.”
Susans bonusmor fandt efter en søgning på nettet frem til Døgnrehabilitering Kolding. Et kommunalt tilbud, hvor borgere midlertidigt kan bo og gennemgå et intensivt træningsforløb, når sygdom eller funktionstab gør det svært at klare dagligdagen.
Blot to dage senere besøgte en medarbejder fra Døgnrehabilitering Kolding Susan på sygehuset. Kort tid efter flyttede hun midlertidigt ind på et af stedets værelser – og det blev et afgørende vendepunkt.
Et skridt på vej tilbage til hverdagen
For Susan blev det særligt mødet med fysioterapeuten på Døgnrehabilitering, der gav hende troen tilbage:
Jeg havde gået hos andre fysioterapeuter i mere end tre år, men det var første gang, jeg oplevede, at nogen lyttede. I stedet for at tale om, hvad årsagen var, spurgte han til, hvad jeg gerne ville opnå. Og jeg ville selvfølgelig gerne gå igen og arbejde henimod at leve mit liv, som jeg gjorde før.
Susan, tidligere beboer på døgnrehabilitering
Den fysiske træning var med til at løsne op i kroppen, men det var også helheden i opholdet, der gjorde en forskel:
”Maden var god. Jeg tog på i vægt, fik appetit og kunne nyde mad igen. Vi sludrede i kaffestuen, vi holdt spaaften sammen. Jeg fik et boost af energi, gnisten kom tilbage, og jeg begyndte at blive den gamle mig igen.”
Målet for Susan var netop at vende tilbage til sin hverdag. Derfor fik hun mod slutningen af opholdet en helt særlig opgave:
”Ergoterapeuten sendte mig ned i køkkenet for at bage boller selv. Det lyder måske som en lille ting, men for mig var det en kæmpesejr,” forklarer Susan.
Efter nogle måneders intensiv træning kunne Susan flytte hjem igen, og hverdagen begynder at ligne den, hun kendte:
”Nu kan jeg være mor igen: Jeg laver mad, smører madpakke, og vi hygger os så meget sammen. Jeg kan sidde i stuen sammen med min datter og se de Youtube-videoer, hun gerne vil vise mig. Før skulle hun ind i soveværelset, hvor jeg lå på grund af smerter,” siger hun.
I dag er Susan flyttet til en stuelejlighed og klarer sig på egen hånd. Hun bruger fortsat sin kørestol, men det går stadig fremad, og hun gangtræner to gange dagligt med støtte fra hjemmeplejen og får ugentlige besøg af en af kommunens fysioterapeuter.
Rehabilitering begynder, hvor borgeren er
De seneste år har Døgnrehabilitering Kolding netop arbejdet på at styrke sin rehabiliterende tilgang og skabt et mere intensivt rehabiliterende forløb.
Døgnrehabilitering Kolding har 16 sengepladser og arbejder tværfagligt med blandt andet fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætister samt social- og sundhedsassistenter.