Transparent
Bål

Terapihaven Møllebæk

Stressramte kan finde ro og fordybelse i naturen i Terapihaven Møllebæk.

Naturen har en positiv effekt på vores mentale helbred

Bag Amfiscenen og tæt ved Geografisk Have ligger Terapihaven Møllebæk. En have, som danner rammen for tilbud til mennesker med bl.a. stress eller symptomer på stress, som f.eks. kan være opstået som følge af udfordringer i hverdagslivet, kroniske eller livstruende sygdomme.

Forskning viser nemlig, at natur og grønne områder har en positiv effekt på vores mentale sundhed, og at denne effekt kan virke stærkere, når naturmiljøet indeholder bestemte kvaliteter. Derfor er Terapihaven Møllebæk udviklet på baggrund af forskning fra bl.a. Københavns Universitets terapihave, Nacadia, og hvor særlige naturkvaliteter som ’det fredfyldte’, ’det vilde’, ’det artsrige’ og ’fornemmelsen af fristed’ er dominerende.

Bæk

Når jeg går langs bækken og vandet bare strømmer rundt om stenene og trærødderne, kommer jeg til at tænke på mit eget liv. Uanset hvor meget strøm der er, så bliver stenene liggende og træerne stående. Og det er det, jeg øver mig på. At blive stående uanset, hvad jeg møder.

Bruger af Terapihaven Møllebæk

Terapihaven udvikles af brugerne

Dertil er borgere, der f.eks. er henvist fra Sundhedscenter Kolding, med til at designe og teste både naturmiljøet og selve indholdet på forløbene. På den baggrund udvikles der løbende steder og spots, som er særligt velegnede til at finde ro eller der udvikles forskellige aktiviteter, der både er meningsfulde og tager udgangspunkt i borgernes behov og mål med forløbene. Disse aktiviteter spænder bredt fra nærværs - og yogaøvelser til skov- og haveaktiviteter.

Terapihaven Møllebæk er altså et skoleeksempel på, hvordan Selvværd og Sammenhæng kan implementeres. I det her tilfælde ved at involvere borgerne i designprocessen og finde ud af, hvad de ønsker af haven.

Britta Vestermark Husfeldt

Vil du vide mere?

Britta Vestermark Husfeldt
brbi@kolding.dk
79 79 68 83