Tættere På: Borgerens Team
Tættere På: Borgerens Team er et projekt, som vil udvikle et koncept for faste, tværfaglige og selvstyrende teams. Målgruppen er mennesker med demens, som modtager hjemmehjælp og sygepleje.
Med faste teams menes, at det er den samme lille gruppe medarbejdere, som besøger borgerne i deres hjem. Målgruppen – mennesker med demens – er udvalgt, fordi denne gruppe er særligt udsat og har behov for kontinuitet og stabilitet i deres møde med kommunen.
Med tværfaglige teams menes, at gruppen består af forskellige fagligheder, som tilsammen besidder kompetencerne til at kunne understøtte de behov, som målgruppen har.
Med selvstyrende menes, at grupperne – så vidt muligt – skal være selvstyrende i forhold til planlægning af vagtskema, visitation af ydelser til borgerne samt økonomi- og ledelsesopgaver.
Har du lyst, kan du dykke ned i to informationsfoldere, som er henvendt til henholdsvis borgere og medarbejdere. Her kan du læse nærmere om, hvad projektet kommer til at betyde, og hvad man på nuværende tidspunkt forventer at få ud af projektet.
Projektperioden for Tættere På: Borgerens Team er december 2021 til december 2023 og er finansieret af midler fra Socialstyrelsen.
Vil du vide mere?
Trine Zielke
trzi@kolding.dk
79 79 41 40