Nysgerrige spørgsmål ledte til den helt rigtige løsning

Når borgeren ikke vil have hjælp

At stille spørgsmål før man giver svar er første trin i 1-2-3-tilgangen i Selvværd og Sammenhæng. Det ved fysioterapeut Christina Bertelsen, og derfor gjorde hun netop dette, da hun mødte en borger første gang.

Borgeren, en ældre herre, havde været indlagt med Covid-19 i en periode, og hans funktionsniveau var i den forbindelse faldet. Christinas opgave var at træne med ham, så han kunne nærmere sig sit funktionsniveau, som det var før indlæggelsen. Men da Christina møder ham første gang, møder hun et menneske, som har svært med at se meningen med hendes besøg. Han mente, at hans tid alligevel var ved at være forbi, så hvorfor skulle de spilde tid med at genoptræne.

Stil spørgsmål før du giver svar

I stedet for at argumentere med al hendes faglige viden om, hvorfor genoptræning er en god idé, stiller Christina spørgsmål. Spørgsmål om hans liv før indlæggelsen, og hvad et godt liv er for ham – og hvad der vil give mening for ham.

Her finder Christina ud af, at manden har været vant til at kunne klare sig selv og ikke før har fået hjælp af kommunen. Han har været glad og stolt af sin uafhængighed, men indlæggelsen vendte det hele på hovedet, og nu har han skrevet sig op til at komme på plejehjem.

Sammen snakker de om, hvilke muligheder der er, mens Christina også understreger, at han jo gerne må sige nej til hendes besøg, hvis han ikke ønsker hjælp. Men de bliver enige om, at hun skal komme på besøg en gang i mellem, og de sammen skal finde ud af, hvad der giver bedst mening for ham.

Træningen gav pote

Under disse besøg snakker de om, hvilke muligheder for træning der er – og hvad han gerne vil kunne. Som træningen skrider frem, bliver han mere mobil, og han går fra at kunne rejse sig 1-2 gange fra stolen til at kunne gøre det 8-10 gange.

Han har nu også frameldt sig hjemmepleje aften og nat, fordi han nu selv kan komme ud af sengen og klare sine toiletbesøg. Han har desuden snakket med sin rådgiver om, at han ikke længere vil på plejehjem, og at han nu kan klare sig i eget hjem.

Selv har han haft svært ved at se sine fremskridt, men det har været tydeligt for hans børn og børnebørn. Og da han selv kunne gå de fem trin ud af hans hjem for første gang, kunne han også selv se, hvor langt han er kommet med sin træning.

Fagligheden blev lagt på hylden for en stund

For Christina har det været et spændende forløb, fordi hun til at begynde med skulle sætte sin faglighed i baggrunden og i stedet finde ind til kernen af, hvad der motiverede borgeren. Finde ud af, hvad der gav mening for ham at lave, og hvilket liv han gerne vil leve.

Og det gjorde hun ved at bruge Selvværd og Sammenhæng. Ved at stille spørgsmål før hun gav svar og skabe mening sammen med borgeren. På den måde kunne borgeren se formålet med træningsforløbet – og han kunne se sig selv som en aktiv del i processen.

Vil du vide mere?

Christina Bertelsen
cberg@kolding.dk
79 79 67 82