Mennesker med udviklingshandicap får bevæget sig mere med onsdagsidræt

Om det er bowling, håndbold eller dans så bliver du mødt af mennesker med smil på læben og sved på panden, når du besøger Sydbank Arena en onsdag eftermiddag. Kolding Kommune har nemlig sammen med borgerne skabt onsdagsidrætten, der skal få mennesker med udviklingshandicap til at bevæge sig mere. At designe onsdagsidrætten sammen med borgerne har resulteret i et tilbud, som mange er glade for og benytter sig af. Det viser værdien af 1-2-3-tilgangen, som både Selvværd og Sammenhæng og Borgerens Centrum beskriver. Det betyder konkret, at der er sket en fordobling af borgere, som dyrker idræt. Hvilket er vigtigt, da der her er tale om en gruppe af mennesker, som til dagligt har svært ved at finde motivationen og generelt har svært ved at få en tilknytning til idrætslivet.

”Vi har at gøre med en gruppe af mennesker, som slår ud på en lang række parametre: overvægt, dårlig kost, inaktivitet og en manglende kropsbevidsthed. Alle de faktorer kan vi arbejde med her, og det forbedrer borgernes livskvalitet. Krop og sind hører sammen, og vi oplever, at onsdagsidræt sætter en dagsorden og skaber god stemning i de forskellige botilbud,” fortæller Jane Tholle, som er leder af botilbuddet Borgmestervej og koordinator for onsdagsidrætten.

Spørgeskema satte retningen for udvælgelse af sportsgrene

Sammen med Parasport Danmark udviklede Kolding Kommune et spørgeskema, som gjorde det muligt at udvikle de mest attraktive og motiverende idrætstilbud for borgerne. I spørgeskemaet blev borgerne spurgt til, hvad der var sjovest – holdsport, udeliv, konkurrence med mere. Ved at være nysgerrig og stille de rigtige spørgsmål lærte arrangørerne af onsdagsidrætten borgernes behov at kende. Det har ifølge Jane Tholle været altafgørende for onsdagsidrættens succes.

”Hvis vi skal lave et idrætstilbud, som ikke rammer helt skævt i forhold til borgernes interesser, så kan vi ikke bare sætte os bag skrivebordene, og vælge sportsgrene ud fra, hvad vi tror de kan lide. Nej vi bliver nødt til reelt at vide, hvad borgerne synes, der er sjovt. Derfor brugte vi spørgeskemaet,” fortæller Jane Tholle.

Det viste sig da også, at borgernes ønsker til aktiviteter ikke stemte helt overens med Jane Tholle og hendes kollegaers forventninger. En af aktiviteterne var gåture, men fællesskabet, der kom til udtryk ved de andre aktiviteter, tiltrak mere. En læring som er blevet taget til efterretning i udviklingen af onsdagsidrætten, hvor gåture blev taget af plakaten.

”Vi skal hele tiden udvikle på aktiviteterne, så det stemmer overens med borgernes ønsker. Men fællesskabet viste også, at hvis vi, som medarbejdere, kan fortælle deltagerne, at de skal over at være sammen med vennerne, så er det nemmere at motivere dem til at deltage. På den måde lærte spørgeskemaet os mere, end hvilke aktiviteter der skal på programmet,” fortæller Jane Tholle.

Forståelsen af borgerens situation giver meningsfulde løsninger

Ifølge Jane Tholle så handler succesen med onsdagsidrætten om mere end, at Kolding Kommune tilbyder de rigtige aktiviteter til borgerne. Succesen ligger lige så meget i, at medarbejderne, foreningerne med mere via forståelsen for borgernes situation får fundet gode løsninger på de praktiske problemstillinger.

”Logistikken har ofte været en barriere, og hvordan kan borgerne på vores botilbud dyrke idræt sammen med vennerne, hvis de vil gå til noget forskelligt? Det løser onsdagsidrætten, fordi sportsgrenene er det samme sted og på det samme tidspunkt. Det er også med til at motivere og gøre det nemmere at komme af sted,” forklarer Jane Tholle.

Hver onsdag er der derfor fælles transport fra botilbuddene og ud til Sydbank arena, og det ligger i forlængelse af arbejdet, så borgerne ikke når at få sat sig hjemme i sofaen. Praktiske ting som er nemme at løse, hvis foreninger, kommunen og andre organisationer er villige til at arbejde sammen om at gøre det muligt. Og resultatet ses tydeligt ved onsdagsidrætten, hvor mennesker med udviklingshandicap nu hver onsdag glædeligt bevæger sig og får forbedret deres livskvalitet. Et eksempel på, hvordan medarbejdernes arbejde med Selvværd og Sammenhængs udgangspunkt i borgerne og 1-2-3 tilgangen hjælper borgerne.