Motion løfter borgere i udsatte livssituationer ind i fællesskaber
– Beeente, det er nu!
Klokken har knap rundet 15.30 i træningslokalet hos Kolding Kickboxing, før deltagerne ivrigt gør træner Bente opmærksom på, at de er klar til at gå i gang.
Dunk.Dunk. Jab, jab, hook. Slagene skærer gennem luften, mens tonerne fra 80’er hittet Jump (For My Love) fylder rummet. Front kicks. Høje knæ. Uppercuts.
Ansigterne gløder, sveden pibler frem, og blikkene er fæstnet mod træneren:
– Kampstand! Lille afstand mellem fødderne, så får I et stærkt fodfæste. Nu er I sværere at vælte, instruerer Bente Lund.
For deltagerne på holdet er det mere end træning. Det er et frirum.
Kickboxingholdet er en del af indsatsen Mening og Mestring, hvor Kolding Kommune samarbejder med lokale foreninger og kommercielle udbydere om at skabe fritidstilbud for borgere, der midlertidigt har mistet fodfæstet i livet. Måske på grund af stress, psykisk sårbarhed eller andre udfordringer.
Her er deltagerne ikke borgere i et forløb. Her er de personer, der træner kickboxing sammen:
– Her handler det først og fremmest om at træne og have det sjovt sammen. Stemningen er altid god, og vi har det skidesjovt. Deltagerne ved, at der er nogen, der savner dem, hvis de ikke er her en eftermiddag, forklarer træner Bente Lund.
Ifølge en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet bliver borgere i sårbare livssituationer ofte overset i kommunernes bevægelsesindsatser. Universitetet peger samtidig på, at Mening og Mestring i Kolding Kommune viser, at det kan lade sig gøre at invitere dem ind i trygge, aktive fællesskaber og give dem mere trivsel, fællesskab og tro på egne evner.
Fra isolation til rytme i hverdagen
For Keysi, der har gået på holdet i flere år, har holdet gjort en mærkbar forskel i hans liv:
– Før havde jeg isoleret mig. Jeg kunne ligge 19 timer i sengen nogle dage. Nu kommer jeg faktisk uden for hver dag, og jeg passer bedre på mig selv. Jeg er stoppet med at ryge, og jeg er begyndt at spise ordentligt og også hver dag. Det kunne jeg ellers godt glemme, forklarer han.
Det er ikke bare træningen, men også trygheden på holdet, der gør forskellen:
– Det er et frit rum. Her er der ingen, der taler om det, du ikke kan. Du bliver ikke målt og vejet. Her handler det om det, du kan, og lidt er altid bedre end ingenting, forklarer Keysi og uddyber:
- Når jeg går herfra, er der ingen negative tanker, der stjæler fra mig. Jeg har ro i hovedet og er i bedre humør. Nogle gange tænker jeg faktisk, at det næsten er for godt til at være sandt – at gå til kickboxing hos Bente sammen med de andre.
Nemt at være med, også når livet er svært
For Bente Lund er holdet noget helt særligt.
– Jeg holder øje med, hvordan de har det på dagen. Jeg kan se på dem, hvornår jeg kan forlange lidt mere, og hvornår vi bare skal tage den lidt roligt, siger hun og fortsætter:
– Jeg elsker det her hold. Det er anderledes. Jeg bliver simpelthen så glad i låget hver gang, vi træner. Det er et magisk rum at være i. Jeg bliver så stolt, når jeg ser dem rykke sig. Se for eksempel Keysi. Han har virkelig flyttet sig og mestrer teknikken.
Selvom hun hurtigt lærer deltagerne at kende, er hendes rolle at stå for træningen. Den sociale og praktiske støtte ligger hos kommunen. To medarbejdere taler med nye deltagere og møder dem første gang til aktiviteten, og mindst hver 14. dag er en rådgiver til stede på holdene.
Netop denne tydelige rollefordeling fremhæves også i en analyse fra Syddansk Universitet som en af forklaringerne på, at indsatsen virker. Og det kan Keysi genkende:
- Første gang jeg skulle herind, var det svært, men jeg blev mødt med et kram. Det gav mig tryghed. Både Bente og min støttekontaktperson er guld værd. Jeg har så meget respekt og kærlighed for det, de har gjort for mig. Jeg har fået følelsen af, at jeg kan noget.
Fællesskaber skabes i fællesskab
Det tætte samarbejde er afgørende for, at Mening og Mestring fungerer, og 300-400 borgere deltager på holdene på ugentlig basis:
– Det er fantastisk for i Kolding siger foreningerne næsten altid ja, når vi spørger, om de vil være med til at skabe fritidsfællesskaber for grupper, der har det svært, siger formand for Fritids- og Idrætsudvalget Jonas Kallan Langvad. Han tilføjer:
- Foreninger og kommercielle udbydere er eksperter i aktiviteterne. Som kommune kan vi til gengæld hjælpe med at skabe rammer, der gør det muligt at nå en målgruppe, som måske ikke finder vej til fritidslivet på egen hånd.
Formanden for socialudvalget Nicolai Boelsmand Asmussen fremhæver desuden betydningen af det tværfaglige samarbejde i kommunen:
– Vi har vores forskellige fagligheder og perspektiver, men det vigtige er, at vi starter der, hvor borgerne er. Så lykkes vi nemlig med at skabe et tilbud, der giver deltagerne et frirum fra hverdagens bekymringer. Et sted, hvor de oplever, at de kan noget, hvor de får ro og struktur i hverdagen og bliver en del af noget. For mange bliver det også første skridt mod det, de har drømt om: venner, et mere aktivt liv eller at tage hul på en uddannelse eller få et job.
Kommunens erfaring viser også, at mange deltagere efter forløbet går videre i job, uddannelse eller fortsætter i helt almindelige fritidstilbud.