Transparent
Designprocessen

Kolding designer sig til Selvværd og Sammenhæng

Kolding Kommune samlede et team af designere til at skabe rammerne for den nye udviklingsstrategi, der skal forbedre mødet mellem kommune og borgere.

17. august 2017 skrev DK-Nyt en artikel om tilblivelsen af Kolding Kommunes nye tilgang til borgerne: Selvværd og Sammenhæng. Nedenfor kan du læse et sammendrag af artiklen, og nederst på siden kan du finde et link til den originale artikel.

Sammen designer vi livet

I Kolding Kommune er vi vilde med design, og netop derfor er design omdrejningspunktet for vores vision: Sammen designer vi livet.

Vi tror nemlig på, at vi gennem designprocesser og en umættelig nysgerrighed kan gøre tingene endnu bedre, så vi kan skabe de bedst mulige rammer for livet i Kolding Kommune.

Designprocesser og nysgerrighed var netop også grunden til, at den daværende Senior- og Socialforvaltning i 2017 påbegyndte en større designproces. En designproces, hvor fire designere drog ud i felten og observerede og interviewede 320 borgere og medarbejdere. Indsigterne derfra blev derefter samlet til det, som vi i dag kender som Selvværd og Sammenhæng. En tilgang, som bruges sagsbehandlere, SOSU-medarbejdere, sundhedsplejersker og mange, mange flere på tværs af Socialforvaltningen og Senior-, Sundheds- og Fritidsforvaltningen.

De fem leveregler

Designernes undersøgelser udmundede bl.a. i de fem leveregler, som medarbejderne i de to forvaltninger altid har med sig i mødet med borgerne for at sikre Selvværd og Sammenhæng.

  • Alt inden for din radar er dit ansvar

  • Det er borgerens plan/aftale

  • Gå borgeren i møde

  • Tal et sprog alle mennesker forstår

  • Sæt fællesskabet i spil

Du kan læse artiklen her.

Lena gade (billede)

Vil du vide mere?

Lena Gade
lenga@kolding.dk
79 79 61 45