Transparent
Kolding HF & VUC

Fra skolevægring til universitetet

Kolding har knækket koden for, hvad man gør med skoletrætte elever med særlige behov. Løsningen hedder HF3, og er så stor en succes, at andre kommuner ser misundeligt mod Kolding.

Hvad gør man, hvis man ikke passer ind i folkeskolen – hvis man på grund af særlige omstændigheder, eksempelvis en autismediagnose, ikke passer sin skole og ikke kan deltage i den almindelige undervisning? Svaret for mange unge er, at de bliver væk fra skolen. I bedste fald kommer de ud af folkeskolen med et gennemsnit og en selvtillid, der ikke kan bruges til ret meget. Slet ikke hvis man vil på gymnasiet.

For unge med diagnoser og efterfølgende skolevægring er der heldigvis en løsning i Kolding. Nemlig en særlig tilrettelagt HF-uddannelse, der tager tre år mod de sædvanlige to. Men det ekstra år er ikke eneste forskel. Eleverne har nemlig en mentor gennem hele uddannelsen. Eller rettere, de har faktisk to mentorer, som Kolding Kommune betaler for.

”Alle klasser har en klassementor, der arbejder med klassen som helhed. Altså vejleder i, hvordan man er sammen i en klasse. Det handler om at lære at være social med andre, og kunne føle sig tryg i en klasse med andre elever. Den læring har mange af eleverne slet ikke med fra folkeskolen,” forklarer Anja Pedersen, rektor på Kolding HF & VUC.

Foruden en klassementor, der arbejder med hele klassen, har hver elev en personlig mentor, der er den samme gennem alle tre år. Hverken klassementor eller den personlige mentor arbejder med elevens faglighed.

”Den personlige mentor arbejder med at give den enkelte elev et tilhørsforhold til klassen og uddannelsen. Det handler om at tro på eleven og om at lære eleven at være i det faglige rum. Den personlige mentor samarbejder om at give eleven struktur på hverdagen i skolen,” forklarer Anja Pedersen.

En mentor gjorde forskellen

En af dem, der har nydt godt af HF3, er Freia Elstrup, der fik studenterhue på sidste sommer. Hun er slet ikke i tvivl om, at mentorordningen gjorde forskellen.

”En mentor var redningen. Det var altafgørende, at have en på skolen som jeg kunne snakke med, og som kendte skolen og de udfordringer, jeg mødte. En der kunne hjælpe med at strukturere hverdagen. For jeg tror ikke, jeg havde klaret en HF uden en mentor. Jo fagligt kunne jeg nok, men jeg ville ikke kunne finde ud af at samarbejde, eller møde op eller få lavet lektier. Ikke uden hjælp. Så jeg skylder tak til min mentor, der hjalp med at lave en plan for mig. Ikke for alle i klassen, men for mig. Det gav overblik og overskud,” fortæller den 22-årige Freia.

Freia kom fra et folkeskoleforløb, der langt fra tegnede lovende i forhold til at tage en ungdomsuddannelse.

” Jeg har en autismediagnose, der gør, at jeg ikke kan finde ud af at have et overblik og heller ikke er god til at finde rundt i sociale regler og relationer. Derfor var min tid i folkeskolen også præget af mange skoleskift og rigtig, rigtig meget fravær. Nogle gange var jeg kun i skole en dag om ugen. Så i 8-9 klasse var jeg sikker på, at jeg aldrig blev til noget bogligt. At jeg ville ende som mange andre med en autismediagnose, nemlig på førtidspension.”

Sådan gik det langtfra. Med et tocifret karaktergennemsnit fra HF, kan Freia selv vælge, hvad hun vil læse. Men først skal hun som de fleste unge lige have en pause fra skolebænken.

”Jeg har gået i skole siden jeg var seks år. Nu vil jeg have en pause og blive bedre til noget af det, jeg ikke er så god til. Jeg har fået job i en cafe. Det bliver en udfordring for mig at møde nye mennesker hele tiden. Men når jeg kan klare en HF, tør jeg godt prøve kræfter med sådan et job.”

På sigt vil Freia studere. I øjeblikket hælder hun til at uddanne sig til bioanalytiker.

”Jeg ved godt, at det at studere er noget andet end HF3, men jeg ved også, at jeg godt kan få en mentor på universitetet. Og selv om jeg ikke kunne få en mentor, tror jeg godt, jeg turde starte alligevel. Jeg har fået så meget selvtillid og så mange redskaber til at planlægge, at jeg måske godt kan klare det uden hjælp. I hvert fald er alle muligheder åbne for mig. Jeg kan blive lige hvad jeg vil. Det havde jeg aldrig kunnet, hvis ikke der havde været en HF3. Aldrig.”

Resultater i topklasse

Freia er langt fra den eneste elev på HF3, der var opgivet i Folkeskolen. Rigtig mange af Freias studiekammerater på HF kom med karakterer og fraværsprocenter, der ikke gav tro på, at de var i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og slet ikke en gymnasial. Mentorindsatsen og det ekstra år på HF viser dog, at de unge godt kan, når de får den rette vejledning. Og at de ikke har problemer med det faglige.

Karaktererne på Kolding HF & VUC ligger 1,2 over landsgennemsnittet for KF-klasser, og 83 % af eleverne i den første HF3-klasse har gennemført uddannelsen. Imponerende tal, der også gør rektor Anja Pedersen både glad, stolt og fortrøstningsfuld for elevernes videre uddannelsesliv, når de forlader HF3.

”Vi har spurgt de elever, der fik eksamen sidste sommer, hvad de vil. 45% af dem vil på UC (her kan du blandt andet blive bioanalytiker, laborant og socialrådgiver, red.), 15 % vil på IBA (Erhvervsakademiet, red.) og 25 % vil studere videre på universitetet. De sidste 15 % vil forbedre sig på HF-enkeltfag, så de kan blive optaget på universitetet,” fortæller rektor og uddyber:

”Det er ikke bare ønsker ud i den blå luft. Eleverne har karaktererne og kompetencerne til at tage de uddannelsesveje, de ønsker. Så ser man på, hvad de kom fra og hvad de kan, når de er færdige, er det en af de helt store solstrålehistorier,” siger Anja Pedersen.

Hun forklarer, at skoler og kommuner fra hele landet har bidt mærke i resultaterne fra Kolding.

”Kolding HF & VUC er foregangsskole, hvad angår vores HF3-tilbud for unge med særlige behov. Vi har derfor også hen over de seneste år fået mange henvendelser fra andre skoler, som gerne vil høre om udviklingen af vores særlige HF3-praksis og de gode resultater, vi skaber i samarbejde med Kolding Kommune. Jeg vil gerne understrege, at jeg som rektor er stolt af, at vi sammen med Kolding Kommune er lykkedes med at fjerne barriererne mellem skole og kommune for at lykkes med en fælles og vigtig sag, nemlig at opfylde den uddannelsespolitiske målsætning om at inkludere langt flere unge med særlige behov i ordinær uddannelse. Vi har delt vores HF3-koncept med andre VUC-skoler, som også har set behovet for det målrettede tilbud. HF3 er og bliver en kæmpe succes, som sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle. Fordi de menneskelige og samfundsmæssige gevinster ved en 3-årig HF-uddannelse for unge med særlige behov er overbevisende gode, er andre kommuner også interesserede i at høre, hvordan vi gør. Og vi deler gerne ud af vores erfaringer med HF3, som i andre kommuner er kendt som Kolding-modellen. Det er ikke kun unge omkring Kolding, der fortjener at blive mødt, som dem de er. Det gør alle.”