Processen starter i borgerland
Efter tilblivelsen af Selvværd og Sammenhæng er der kommet mange nye processer til. Et af hovedelementerne i Selvværd og Sammenhæng er fokusset på at starte processerne i borgerland – altså starte fra Borgerens Centrum. Netop dette har rådgiver Linette Brix Nikolajsen og faglig koordinator Christina Staak gjort, da de skulle re-designe den børnefaglige undersøgelse.
En ny tilgang
I videoen nedenfor forklarer Linette og Christina, hvordan de har arbejdet med den børnefaglige undersøgelse efter den nye tilgang, og hvordan de har fokuseret på at udredelsesprocessen i højere grad skal være borgerens talerør ind i kommunen.
Alle processer starter med indsigter
Linette og Christina har brugt designmetoder og -redskaber i både udvikling, test og implementering af det nye dialogbaserede redskab. Nedenfor er de hovedindsigter de kom frem til gennem interviews med familier og enkeltpersoner.
Dialogbaseret børnefaglig undersøgelse
Den børnefaglige undersøgelse er et redskab, som kommune og familie sammen skal anvende for at finde frem til den form for indsats, der giver mening for familien, og som kan medvirke til at familien trives.